Isolering sparer energi

Loftet og varmeregningen

Du har lige brugt en eftermiddag på at surfe rundt på nettet. Det ærgrer dig, at du brugte så lang tid på det. Men, du kom også vidt omkring: Du så på alt muligt. Lige fra luksusrejser til Hawaii via madopskrifter på gammeldags simreretter – til isolering af loft. Den time, du brugte på at læse om isolering af loft hos Calidi, gav dig rigtig dårlig samvittighed. Det er jo et projekt, som du skal have udført i dit hus. Og du har bare udskudt det – gang på gang. Hvorfor du har udskudt det projekt i så lang tid, kan du sådan set ikke rigtigt forklare. Måske har det noget at gøre med, at du ikke er så god til at planlægge din tid? Måske har det noget at gøre med, at du bare har glemt det i lange perioder – igen og igen? Uanset hvorfor du ikke har fået lavet den isolering af loftet endnu, så er du fast besluttet på, at nu skal det være.

Planlægning

Et eller andet sted, så tænker jeg, at grunden til, at du ikke er kommet i gang med projektet endnu, ikke skyldes din glemsomhed eller manglende evner til at planlægge. Måske skyldes det, at du simpelthen ikke ved, hvordan en isolering af loft sker. Vores uvidenhed kan ofte holde os tilbage. Men uvidenhed kan der gøres noget ved – og vi kan altså ikke vide alt. Så jeg vil prøve at forklare dig, hvad isolering af et loft indebærer.

Isolering og ventilation

En god isolering af loftet er en isolering, der både sørger for, at dit hus holder på varmen, men også tillader god ventilation oppe på loftet. Ventilationen skal sikre, at der ikke kommer skader på tagkonstruktionen, som ofte er lavet af træ. Fugt skal derfor kunne ventileres væk. Der skal ligge et tykt lag isoleringsmateriale. Det er bedst, hvis det er ca. 40 cm tykt. Det ser vi dog sjældent i ældre huse. Men undersøgelser har vist, at omkring 40 cm er optimalt. Det kan derfor være, at der blot skal lægges supplerende isoleringsmateriale på dit loft. Hvordan sker det – sådan i praksis – når isolatøren kommer for at lave isolering på loftet?

Gangbro

Det første isolatøren vil gøre er at bygge en ny gangbro oven på den eksisterende gangbro. Grunden til at den gamle gangbro ikke bliver revet væk er, at den ofte er en del af den bærende tagkonstruktion. Den kan derfor ikke blive revet væk. Den nye gangbro vil blive bygget i ca. 40 cm højde. Dernæst vil isolatøren sørge for, at der er god ventilation. Det kræver lidt færdighed – og smidighed – at ligge der og tjekke om tagpladerne er godt placeret.

Når det er gjort, så er isolatøren klar til at lægge isoleringsmaterialet ud over loftet. Herefter bliver materialet jævnet i højde med den nye gangbro. Og så er arbejdet faktisk lavet. Nu ved du lidt mere om, hvordan isolering af loft sker. Jeg håber, det hjælper dig til at få ringet efter isolatøren. Der er jo mange fordele ved en god isolering deroppe: Mindre varmeregning, bedre indeklima – og værdiforøgelse af dit hus – blot for at nævne tre.

Disclaimer