E-cigaretter som rygestop
E-cigaretter er et alternativ til de klassiske cigaretter, hvor der indhaleres vanddamp i stedet for tobaksrøg. De kan fås både som engangs og genopladelige, med og uden nikotin og i adskillelige smagsvarianter. Man kan få smag af alt fra redbull til jordbær, og samtidig er det også muligt at få en smag af tobaksrøg, så rygeoplevelsen bliver så autentisk som muligt. Produktet kan fås både på nettet og i butikker og er i mange tilfælde billigere end de normale tobakscigaretter.
E-cigaretter som alternativ
Cigaretterne kan bruges både som en erstatning for de sædvanlige tobakscigaretter eller som en del af et fuldstændigt rygestop. De kan mange gange være med til at afhjælpe abstinenserne ved at kvitte de klassiske smøger både ved at afhjælpe det kroppens behov for nikotin og hovedets behov for hygge og selskabelighed, som ofte er forbundet med rygning. Desuden lugter cigaretterne ikke, og de giver også en bedre ånde, hvis man vælger en af de mange smage, fx mentol. Hvis man også har lyst til at ryge pibe, cigar eller vandpibe, er det ikke et problem, da de også findes i en forbedret e-version.
Er E-cigaretterne sunde?
Fænomenet er indtil videre så nyt, at der ikke er foretaget meget forskning på området. Men det er meget sandsynligt, at vanddampen er sundere end tobaksrøgen, der kan indeholde op mod 4000 giftige stoffer, hvoraf flere af dem er kræftfremkaldende og yderst sundhedsskadelige. Indtil videre har man ikke undersøgt, hvorvidt den nye slags cigaretter er med til at fremkalde nogle af de typiske rygersygdomme som fx lungekræft, men der er ikke noget konkret, der tyder på det. Under alle omstændigheder er det et fremragende alternativ, hvis det kan bruges som middel mod det mål at stoppe helt med at ryge.