Der var engang
Dengang jeg var en ung mand eller stor dreng, om du vil, var vi rigtigt slemme, når vi skillingede sammen til en kasse øl, som vi kørte ud i skoven på vores Yamaha’er og drak i skjul. Og vi blev fuld,e teede os tumpet og alt det der. Det var dengang i slutningen af 1970’erne, og det var ude på landet. Vi var vel en “klan” på omkring 17-18 unge fyre i læderjakker – og ingen af os kunne drømme om at røre hverken hash eller det, der var værre. Der var slet ikke behov for hash test og den slags i vores del af verden – dengang.
Moderne tider – moderne rusmidler
Det ser noget anderledes ud i dag, og de stakkels forældre til teenagere har nogle meget voldsommere bekymringer – der er helt reelle – end dem, vores forældre havde. I dag er tilgængeligheden til rusmidler så nem, at det faktisk er mange gange nemmere for en ung under 18 at købe speed, ecstasy og andet grimt, end det er at købe alkohol. Eller tobak for den sags skyld.
Og modsat i mine unge dage, hvor narkotikaproblemer var et rent storbyfænomen, er det selv de mindste landsbyer, der er ramte i dag. Byer som for eksempel Farsø og Aars i Himmerland er eksempler på små provinsbyer med store problemer med unges misbrug. Og i byer som København, Odense, Aalborg og Aarhus er det helt slemt. Der er ikke mange unge i disse byer på 18, der ikke har prøvet mindst hash og ofte endnu stærkere narkotika.
Narkotest er hverdagskost
Som en direkte følge af denne kedelige situation er der mange virksomheder, institutioner, foreninger og endda private, der er nødsagede til at benytte sig af tests, der skal vise, om et menneske er misbruger. Du kan se mere om den slags narkotest her: http://www.ferle.dk/hash-test/
Nogle tester urin – andre er spyttests. Uanset metoden: Det er en invasiv test, der sætter forholdet mellem den testede og den udførende på en prøve. For retteligen burde det jo være nok at spørge ind til, om et menneske har et misbrug eller ej. Det er det bare ikke, for en af de ting, som både narkotika og hash ødelægger, er moralske forbehold. Det bliver ganske enkelt en integreret del af den unges livsstil at lyve. Derfor er det nødvendigt for stadigt flere at benytte sig af disse testmetoder ud fra devisen om, at tillid er godt og kontrol er bedre.
Hvis du – kære læser – har erfaringer med brugen af narkotest – enten som udøvende eller som den, der bliver testet, hører vi meget gerne fra dig i kommentarerne.