Krav til elektronik

En af de udviklinger indenfor mit fag, der har været mest tydelig gennem den seneste halve snes år, er, at kunderne er blevet markant mere krævende – eller i hvert markant mere bevidste om den vare, de gerne vil have.

Mit arbejde på et reklamebureau bringer mig i kontakt med et stort antal vidt forskellige mennesker, primært folk i detailhandelen, som jeg skal sælge annoncer eller reklametryksager til, og nu er kunderne generelt meget mere bevidste om de signaler, de vil sende ud om deres varer i forretningen, end de var for årtier tilbage.

Jeg oplever meget ofte, når jeg kommer ud til en kunde, at vedkommende viser mig en annonce, som er i en stil, som min kunde gerne vil have, at jeg skal ramme. Ofte får jeg under mit besøg hos en kunde stukket en iPad op under næsen, så jeg kan se, hvad det er, kunden tænker på.

For år tilbage var det normalt en trykt avis, som kunderne hev frem fra en hylde for at vise mig et eksempel, men i dag holder mange af mine kunder ikke længere den trykte avis men abonnerer i stedet på en digital udgave af den. For mange mennesker er det nemmere, for så kan de til enhver tid følge med i nyhederne på for eksempel en iPhone eller en tablet. Og det er jo muligt at finde ganske billige iPhone nu om dage!

I min branche har vi helt naturligt også været tvunget til at følge med i den digitale udvikling, og det er mange år siden, at vores grafikere smed papir og blyant væk og gik over til at kreere annoncer på computere.

For os sælgere er livet nu også blevet lettere, for når vi er på besøg hos kunderne, kan vi have alle mulige slags data med på en bærbar computer, så vi for eksempel med et enkelt klik kan få adgang til sådan noget som prislister på annoncer i en lang række medier, som vi formidler annoncer for.

Men den gode gammeldags kreativitet lever da heldigvis videre, selv om den nu i mange tilfælde kommer til udtryk på andre måder end tidligere. Vi skal jo som sælgere forsøge at skabe et behov, som kan øge omsætningen, og det kræver af og til god fantasi at skabe et nyt behov.

Et oplagt eksempel på sådan noget er Valentines Day, som oprindeligt er et amerikansk fænomen, men som de senere år også er blevet et fast indslag i store dele af Europa. Man kunne jo tro, at det er smykkeforretninger eller blomsterhandlere, der har trukket denne tradition til Danmark, men jeg tror nu mere på, at det er reklamebranchen, der har ansvaret for det.

Det nyeste eksempel på den slags er også hentet i USA. Black Friday, som i USA er den helt store udsalgsdag en fredag lige efter Thanksgiving er netop i disse år også ved at bide sig fast herhjemme som en slags startskud på julehandelen.

Sidste år benyttede jeg selv et godt tilbud på Black Friday, da jeg fandt et godt tilbud på en Apple TV boks til en stærkt nedsat pris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *