Indretning af værelser

Jeg blev skilt for nogle år siden, og min ex mand og jeg besluttede, at jeg skulle blive i vores hus. Vores børn er nu flyttet hjemmefra, så huset virker temmelig stort for mig. Jeg har imidlertid ikke lyst til at sælge det, da vores familie har mange minder her. Det er også dejligt at have god plads, når børnene kommer hjem. Det kan godt være lidt ensomt, når jeg nu er vant til, at vi er flere, så jeg tænkte, hvad gør jeg ved det og samtidig ved det her store hus. Et par venner havde fortalt mig om Airbnb, så det satte jeg mig for at finde ud af noget mere om.

 

Airbnb er en nettjeneste, der midler overnatning hos private. Det blev startet i San Francisco, hvor de også har hovedkvarter i dag. Det er efterhånden meget populært i Danmark – og også i andre lande. Det er en konkurrence til hoteller, men vil sikkert også trække flere turister til Danmark, når der tilbydes overnatning til nogle andre priser en hotellerne tilbyder, og det er et mere personligt koncept.

 

Du kan udleje uden at betale skat, hvis du er ejer, og beløbet ikke overstiger 1,33 procent af ejendomsværdien – dog mindst 24.000 kr. om året. Så det lyder jo godt. Jeg må lige have kigget på min forsikring, så jeg også har det på plads.

 

Jeg har 2 gæsteværelser, som jeg har tænkt mig at bruge til Airbnb. Jeg tænker, at de skal indrettes mere personligt og måske med en skæv indretning. Det skal ikke ligne et hotelværelse. Det er jo ideen med hele konceptet. Jeg skal have fundet noget lækkert sengetøj og nogle plaider, som kan gøre det varmt og hyggeligt. Denne her butik online: egesgave.dk har nogle skønne bomuldsplaider, jeg vil bruge på sengene. De har også nogle søde emaljeskilte, jeg kan bruge som pynt på væggene. Der er nogle søde og sjove tekster på dem – for eksempel ”Everyone smiles in the same language” kunne være passende til turister. De har også et ”Velkommen” skilt til at hænge på døren. Se dem her.

 

På badeværelset vil jeg sætte kurve med håndkæder og have små flasker med sæbe, shampoo etc. Der skal være turistoplysninger, som jeg sikkert kan få fra det lokale turistkontor og også kaffe, te og sådan noget skal der som minimum være i køkkenet. Jeg har hørt fra andre, at gæster generelt er søde til at lade ting stå i køleskabet til den næste gæst, hvis de har noget i overskud. Jeg tænker også det kunne være herligt med en lille snackkurv på værelset med en pose dansk slik, en müslibar, et par øl i køleskabet eller noget andet hyggeligt.

 

Jeg har også at par cykler stående, mine gæster vil kunne benytte. Det vil jeg sørge for at få med i min profiltekst. Det er sikkert vigtigt for nogle at kunne benytte. Så hyggeligt at gå at indrette værelserne! Når de er færdige, er det jo bare at få taget nogle flotte billeder og få lavet en god profiltekst, så skal gæsterne nok komme

Disclaimer