Aktiv pensionist

Egentligt havde jeg ingen forestillinger om at være specielt aktiv som pensionist, da min kone og jeg for et lille halvt år siden fejrede vores nye pensionisttilværelse med at flytte ind i et nyt og mindre hus i et kvarter her i byen, som vi ikke på forhånd kendte ret meget til. Men tilfældet ville det anderledes.

For allerede en uges tid efter, at vi var flyttet ind, blev der ringet på døren, og en mand fra kvarteret fortalte, at han var ude at stemme dørklokker for at samle tilslutning til, at der kunne etableres en petanquebane i den lille, kommunale park for enden af vores villavej. Det syntes jeg lød som en god ide, så jeg meldte mig straks klar til at støtte projektet med min underskrift. Jeg støtter generelt gerne gode ting nemlig!

Men ikke nok med det, for da manden spurgte, om jeg ville være med i en arbejdsgruppe, der skal tage sig af det praktiske, gav jeg efter og sagde ja, så nu har jeg nok at gøre med at få etableret den nævnte petanquebane og diverse faciliteter i forbindelse med den.

For vores kommune var fra en start meget lydhør og ville godt betale for herlighederne, hvis vi lokale selv ville udføre det meste af arbejdet. Så vi gik i gang med planlægningen, og vores budget var tilpas rummeligt til, at vi kunne etablere nogle faciliteter i tilknytning til petanquebanen.

I det lille arbejdsudvalg besluttede vi at tage ud at se på pavillioner, for det vil så selvfølgelig være rart at kunne krybe i tørvejr, hvis en byge kommer forbi, mens man er ved at spille. Vi var også enige om, at vi skulle have etableret en eller anden form for hegn rundt om det areal i parken, som vi havde fået stillet til rådighed.

Vi var hurtigt enige om at vælge et lavt havehegn, for det var jo ikke meningen, at udfoldelserne på banen skulle være en hemmelighed for nogen. Vi havde lidt diskussion om, hvorvidt vi skulle satse på et træhegn eller et hegn af et andet materiale, men her skar formanden for vores arbejdsudvalg igennem og sagde, at han var sikker på, at kommunen ikke ville godkende et hegn af et eller andet kunstigt materiale. Selvfølgelig lyder det lidt forjættende med vedligeholdelsesfrie hegn, men på den anden side er de fleste af beboerne i kvarteret pensionister, så der er vel tid nok til en gang om året at give et havehegn en gang maling.

I arbejdsudvalget var vi også enige om, at vi selvfølgelig skulle have noget at sidde på, når de gamle ben måske trænger til lidt hvile, eller det måske er ganen, der trænger til lidt smørelse. Så der var absolut enstemmighed om, at vi også skulle have indkøbt et bord- og bænkesæt, som i øvrigt så også kan bruges af andre besøgende i parken, når der ikke lige spilles petanque.

Nu er vores nye petanquebane færdig, og det samme er de forskellige tilknyttede faciliteter, og alle i kvarteret er vældig godt tilfredse med både banen og de andre tiltag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *